Jeg har nærmest altid kunnet hækle, i hvert fald siden min faster lærte mig at hækle firkanter ud af, - som jeg husker det, optrevlet gultæppe. Dog er det de sidste mange år mest blevet brugt til kanter på strikketøj eller stropper. I blogverden vrimler der til gengæld med fine hækleprojekter, så jeg har taget fat om hæklenålen igen, og hækler flødeboller, kirsebær osv til diverse gaver... Min godeste syveninde, som jeg har opgiver at lære at strikke!! , vil også hækle. Og en fredag aften med ungerne parkeret foran tv blev det til en hel hårbøjle :-)
Jeg forstår godt at kvinder tidliger mødtes i nørkleklubber, det er så skønt at sidde sammen og fingerere med noget håndarbejde også bare lade samtalen løbe. Det er både det store og det små vi får vendt i løbet af sådan nogle timer, og det giver mening :-)
Mon ikke også vores oldemødre vendte løst og fast, stort og småt når de strikkede strømper eller hæklede på en særk.
Jeg har drenge, - skønne drenge som er med på mange af mine påhit, men hækle tror jeg simpelthen aldrig jer får dem i gang med.
JA det giver mening at vende løst og fast over en hæklenål! Jeg har kastet mig over en hue (ja en hæklet hue, som jeg ikke håber ender i æsken med den kvart strikket hue!). Jeg er blevet så bidt af dit hækletøj, at... ja, jeg tog det med på toilettet i dag. Det kan vel være ligeså godt som et gammelt ugeblad ik!
SvarSletKRAM!!
:-) :-), det lyder hyggeligt :-). Og jo det er helt klart bedre, glæder mig til at se huen.
SvarSlet